Er du over 18 år, og har du modet til at gå forrest?

Kan du se dig selv i et energisk, naturskønt miljø omgivet af glade gæster, smagfuld is, kaffe og kage – og kan du motivere andre til at gøre det ligeså godt som dig?

Så kan det være lige netop dig vi søger!

Du arbejder tæt sammen med chefen, og er i chefens fravær ansvarlig for driften i enten ishuset eller kaffestuen. Du skal derfor kunne lide at tage ansvar, have fysikken i orden, være god til at få tingene til at ske, og så falder det dig naturligt at træde i karakter ved behov. Du vil blive et essentielt ansigt for vores 15-20 unge (under 18 år), der under deres oplæring vil læne sig op af dig og det du gør.

Udover at sikre vores gæster de bedste oplevelser, skal du kunne bevare et køligt overblik for dig selv og vores ansatte under 18 år. Vi forestiller os derfor, at du som person er praktisk anlagt, hurtig på benene og kan iføre dig førertrøjen og gå forrest for resten af vores unge team, når der er tryk på.

Dit arbejde vil foregå i et energisk miljø med dedikerede teams, og du vil i høj grad være dén med fingeren på pulsen. Det er derfor vigtigt for os, at du sæsonen igennem får den rette sparring med din leder. Det er vores mål, at du gennem din oplæring bliver så fortrolig med vores værdigrundlag og produkter, at du hurtigt vil føle dig i ét med forretningen.

Erfaring som barista er et plus, men ikke et must; kaffetræning vil indgå som del af din oplæring, og du vil komme på vores obligatoriske kaffekursus. Vi er kendt for vores kvalitet og service, og det er vigtigt, at et besøg hos os er den samme gode oplevelse – hver gang.

Vi tilbyder …

en arbejdsplads i naturskøn atmosfære – direkte til Esrum sø. Alt i ishuset og kaffestuen er indrettet af os selv og vi tager udgangspunkt i, hvad vi synes er uformelt, rart og hyggeligt og som passer til et åndehul på kanten af nationalparken Kongernes Nordsjælland. Vi udvikler og kreerer selv vores brød og kage og gør os umage med det vi kaster os ud i. Sæsonen igennem finder vi på nye tiltag, som du løbende skal være frisk på at eksekvere i ishuset og kaffestuen. Du skal være indstillet på en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og kort til gæsten. Vi tror på, at et rart miljø og et hold der formår at spille hinanden gode, er afgørende for at kunne sikre værdifulde oplevelser for vores gæster sæsonen igennem.

Arbejdstiden vil være i omegnen af 20-30 timer/ugen og vil følge ishusets og kaffestuens åbningstid, som er længst i sommerperioden. Der vil være mulighed for at tilegne sig flere eller færre timer efter nærmere aftale.

Er du hooked? Send os en motiveret ansøgning sammen med et billede og dit CV til kaffestuen@ishus.dk i dag. Skriv ”manager/barista” efterfulgt af dit navn i emnefeltet.

Tiltrædelse pr. 1. april 2020.

Ansøgningsfrist søndag d. 2. februar 2020. Samtaler afholdes løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om os på vores instagram eller facebook